Dette er en gammel udgave af dokumentet!


Fnüt december 1995


- december 1995 -

Leder

Man siger, en kat har ni liv. Jeg er overbevist om, at nüt har mange flere. I hvert fald kan man sige, at det nu er genopstået med en (næsten) helt ny redaktion. Vi (den nye redaktion, selvfølgelig) har besluttet at hugge forrige redaktions gordiske knude over ved at beslutte (med generalforsamlingens velsignelse - det var blevet ret sent) at udgive nüt både på papir og i elektronisk form på WWW.

Jeg har i en tidligere Artikel undret mig over, at vi (Afdeling for Matematik og Datalogi) af alle steder (Institut for Elektroniske Systemer) skulle blive ved med at udgive et blad på papir, men det skal vi. Folket vil have det, og egentlig er jeg glad for, at Gutenbergs gamle kunst ikke skal gå i glemmebogen.

Et af temaerne i dette nummer er præsentation of nogle af de nye mennesker her på stedet. Vi har bedt dem om at præsentere sig selv men også bedt dem kommentere, hvordan det er at komme her til sektoren. Ligeledes vil redaktionen præsentere sig selv.

Nå, i denne tid tænker de fleste vel på andre ting, projekter skal afsluttes, rapporter skal skrives og afleveres. Nogle har gaver, som skal købes og indpakkes, mens vi vel alle spekulerer på, om der bliver sne i juleferien (ud over den, som kan findes på flaske). Her på redaktionen skal vi ikke blande os i det men blot ønske alle vore læsere en glædelig hanuka (17. december), vintersolhverv (22. december) eller juleaften (24. december) og et godt nüt -år.

Christina Zennaro

Redaktionen



Redaktionen præsenterer nu sig selv. Fra venstre mod højre…

Michael Hedegaard Thomsen (hedegard) Skulle rent faktisk ikke have været optaget her på matematik og datalogi, i hvert fald er han konstant logget ind på X-pilot. Udtaler iøvrigt: ``Det er godt at sidde i en redaktion - så har man altid en mulighed for at få det sidste ord!''

Michael Höhle (hoehle)
Geekcode v2.1>3.1
GCS d(x) H s+: g-(+) p1 !au(-) a20 w(++) v+>++ C++(+++)
US P?>++ L- 3- E(+)>++ N+ K- M+$ !V -po+ Y t-@ !5 j R+++>$
G' tv b+(+++) D+ B? e+>+++ u+()@ h!>+ f r—(*)@ n+ y?@
Det siger vist det hele!

Carsten Lindholst (Calle)
Har svært ved at få folk til at tro, at han er ny på stedet, og alligevel går på F7D. Det har dog også forårsaget at han må tage 4 semestre på et år.

Helle Wilken Rasmussen (wilken)
Er en meget intelligent ung dame, som forblænder alle med sit smukke udseende og skarpe vid. Huserer for tiden på mat1, hvor hun dominerer alt og alle. (Påstår iøvrigt, at hun ikke har forfattet denne beskrivelse selv.)

Henrik Sørensen (griffin)
Er en meget ordentlig person. Efter at have forsøgt sig med rm * -R i roden tager han nu backup selv. Han er formodentlig også den eneste i redaktionen, der har været logget ind på ALLE maskiner.

Christina Zennaro (zennaro)
Er garanteret den i redaktionen, som har arbejdet med computere længst tid. Citat: Det var tider den gang før fastpladelagrene, hvor man skulle holde styr på alle hulkortene!

Det med småt: Redaktionen er kollektivt ansvarlig, men fralægger sig ethvert ansvar for trykfejl, manglende eller udsolgte varer, samt atomkrig.

fnuet/1995-96_1.1254934977.txt.gz · Sidst ændret: 16-09-2011 18:48 (ekstern redigering)
Driven by DokuWiki Recent changes RSS feed Valid CSS Valid XHTML 1.0