Dette er en gammel udgave af dokumentet!


F-kult

F-kult er et udvalg, der viser film for F-klubbens medlemmer. Der vises et bredt udvalg af forskellige filmgenrer, men hovedsageligt vises der kultfilm.

Arrangementerne annonceres via facebook (Fembers gruppen), Falenderen og plakater, så hold blot øjne og ører åbne.

Der holdes også til tider specielle f-kult aftener heriblant: Øl-matrice og Fiskeroulette.

Plakat arkiv og F-kults Discord.

Udvalg

Har du spørgsmål til Fkult kan du kontakte

  • Sina Grün

Tid og sted

Filmaftener i F-kult løber af stablen hver anden torsdag (så vidt muligt) fra kl. 18:00 på Institut for Datalogi i (0.2.13). Mød gerne op fra kl 17:00, hvor der bestilles pizza og så du kan nå at finde et godt siddeaggregat.

Regler

Til F-kult er der nogle regler.

Følgende er generelle regler:

  • Inden hver film vises der lydprøveforslag, man skal jo sikre at lyden virker (disse foreslåes på #lydprøveforslag kanalen på discorden)
  • Der må ikke vælges film som er konsekutive (f.eks Die Hard 1 og Die Hard 2)
  • Film som foreslås bør dele et tema (f.eks samme instruktør eller noget mere obscure)
  • Ved afstemningen må der ikke vælges film som folk der er til stede ved afstemningen har set før til F-kult
  • Ved afstemningen skal personen, der har foreslået filmene, give et kort pitch. Hvis personen ikke er tilstede, kan der ikke stemmes på de film
  • Filmene ses i rækkefølgen af ældste først
  • Efter afstemningen ses én film valgt ud fra dem, der var tættest på at blive stemt ind

Under filmene skåles der ved følgende:

  • Selvreference (filmens titel nævnes i filmen)
  • Sang og dans
  • UI/interface vises
  • Delvis nøgenhed
  • Danny DeVito
  • Åbenlys product placement
  • Åbenlys krom
  • Slow motion
  • Et antal regler bestemt af personen som foreslog filmene

Filmaftener efterår 2023

21/9: Jeg synes bare Ryan Gosling er lækker og fræk når han kører bil uden at sige noget - foreslået af Falke

  • Drive (2011)
  • La La Land (2016)

5/10: Den lækreste slags kød - foreslået af Sina

  • De Grønne Slagtere (2003)
  • Barbaque (2021)

19/10: Film hvor hovedpersonen besøger sin partners forældres hus for første gang, dog finder han ud af de er racister, som har planer om at stjæle hans identitet og skifte ham ud med en hvid fyr - foreslået af Lucas

  • Shrek 2 (2004)
  • Get Out (2017)

2/11: Extraterrestriel invasion med jank - foreslået af Sebastian

  • Plan 9 From Outer Space (1957)
  • Mars Attacks! (1996)

16/11: In a Barbie World - foreslået af Sina

  • Barbie - Prinsessen og Tiggerpigen (2004)
  • Barbie og Diamantslottet (2008)

30/11: Dansk animation kulturskat - foreslået af Tobias

  • Rejsen til Saturn (2008)
  • Ronal Barbaren (2011)

14/12: Fiskeroulette - foreslået af Rumle

  • ???
  • ???

Tidligere Semestre

f-kult/start.1703753154.txt.gz · Sidst ændret: 28-12-2023 09:45 af topholt
Driven by DokuWiki Recent changes RSS feed Valid CSS Valid XHTML 1.0